Det har været nogle begivenhedsrige måneder for Lasse Møller. Han leverede stærke præstationer for SG Flensburg-Handewitt i første halvdel af sæsonen, måtte derefter kæmpe sig tilbage fra en skade og spillede sit første EM for Danmark. I de seneste uger har SG igen været centrum for opmærksomheden omkring bagspilleren. KONTER har talt med ham.
Lasse, du har allerede oplevet to titelpartier med SG. Hvad var anderledes med det danske landshold efter EM-succesen?
Lasse Møller: Det var egentlig ikke anderledes. Både SG og det danske landshold fejrer meget. Det var lidt mere officielt i København på rådhuset i en kort periode, men ellers var det det samme som med SG. En forskel, som næppe har nogen følelsesmæssig vægt: Optakten til EM var lidt mere komprimeret, mens det at vinde EHF European League er resultatet af en lang rejse og en hel sæsons arbejde.
Hvor længe fejrede I jeres sejr ved EM?
LasseMøller: Til klokken tre-fire om morgenen - to dage i træk. Den første aften var vi i Herning. Så kørte vi til København, hvor festen fortsatte på rådhuset og på balkonen. Derefter sov jeg et par timer og rejste så til Flensborg for at besøge min familie.
Du var med i de første par kampe ved VM i 2023, men så blev du skadet. Nu har du været med hele tiden. Hvordan var det for dig at have en kamp hver anden dag?
LasseMøller: Det er en hård rytme for spillerne, som næsten altid skal spille meget. For mig var det mere en svær balance. Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville starte og sidde meget på bænken. Men jeg skulle også altid være klar til at give mig 100 procent, hvis det værste skulle ske. Det var også vigtigt for mig at holde rytmen i perioden fra februar og frem.
Hvad laver en spiller egentlig i løbet af dagen mellem kampene?
LasseMøller: I mit tilfælde var min kone sammen med sin familie i Holstebro under turneringen med vores lille datter. De kom til hotellet mellem kampdagene, så vi kunne se hinanden lidt oftere. Jeg var en af de spillere, der spillede mindst og derfor måtte træne oftere. Der skete ikke så meget andet, men dagene og hele tiden gik så hurtigt. Jeg delte værelse med Niclas Kirkeløkke. Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden. Vi spillede bordtennis og brætspil. Og de andre håndboldkampe var altid i gang i det ene rum. Man fulgte altid med i, hvad de andre lavede, men fokus var altid på ens eget spil.
