"En særlig attraktion"

Simon Hennig er et meget godt eksempel på klubloyalitet. Det fejlfri Nordlicht kender kun til funktionsskift. Allerede som barn var den 34-årige medlem af SG Flensburg-Handewitt. Han indledte meget tidligt en trænerkarriere og har støttet cheftræner Aleš Pajović siden sidste sommer. Det er første gang, SG benytter sig af en træner fra "sin egen stald".

Simon, hvornår begynder du at forberede dig til en kamp?
Simon Hennig: Det varierer meget og afhænger af vores kalender. Hvis vi har to kampe inden for 48 timer, starter jeg faktisk med videoanalysen af den anden kamp først og samler de relevante scener. Så tager jeg mig af den første kamp hele vejen igennem og skifter tilbage til den anden kamp, når den er færdig. I januar så jeg også alle vores første kampe igen og valgte de relevante scener ud - til de andre kampe.

Hvordan er det at arbejde med Aleš Pajović? Er han en rigtig chef, eller har I ofte diskussioner?
Simon Hennig: Jeg har stor tillid til Pajo med hensyn til, hvordan jeg udfører mit arbejde, og hvad jeg skal være opmærksom på. Der er ingen begrænsninger. Så taler vi om taktik, og Ljubomir Vranjes er også involveret som sportsdirektør. Jeg ser mig selv i en rådgivende rolle. Pajo har spørgsmål om, hvordan jeg ser på tingene. Jeg bidrager også med taktiske idéer. I sidste ende er det dog Pajo, der beslutter, hvad vi gør, og kommunikerer det ud til holdet.

Hvordan er jeres opgaver fordelt under træningen?
Simon Hennig: Vi har ofte kun én træningssession pr. kamp. Så er det meget taktisk. Jeg sørger for, at vi styrer angreb og forsvar i forhold til modstanderens profil. Hvis jeg bemærker noget som helhed, taler jeg med Pajo. Jeg taler med de enkelte spillere individuelt.

Hvad er din normale daglige rutine i forbindelse med en hjemmekamp?
Simon Hennig: Jeg starter stille og roligt og laver selv noget fysisk aktivitet - det være sig i fitnesscenteret eller på cyklen. Nogle gange har jeg også aftaler. Jeg bruger to til tre timer på at se videoer af modstanderne igen, så jeg kan huske alt og kan så mange bevægelser som muligt. Jeg ankommer til GP JOULE Arena to timer før kick-off. Jeg gennemgår taktikken igen med Pajo. Jeg går til det tekniske møde, holder øje med vores holdplan og taler kort med nogle af spillerne, hvis det er nødvendigt. Når lyset slukkes, slapper jeg af og sætter mig på min plads.

Og hvad laver du på bænken i de 60 minutter?
Simon Hennig: Jeg observerer vores angrebskoncept og taler meget med Blaž Blagotinšek, da han bevæger sig mest mellem banen og bænken af alle spillerne. Det hele handler om detaljer. Hvis Pajo vil vide noget, kommer han til mig. Jeg har også kontakt med dommerne. I pausen taler vi trænere med Ljubo - lige før holdmødet.

Hvordan er det efter kampen: Har du så travlt med at analysere, eller ser du allerede frem mod den næste opgave?
Simon Hennig: Jeg analyserer hver kamp. Hvis tiden er for knap, går jeg nogle gange direkte videre til næste kamp og laver så en dobbeltanalyse senere. I DAIKIN HBL indebærer det også en vurdering af dommerne. Det er som regel bedre end i hallen, hvor følelser og tilskuernes reaktioner spiller en rolle. I Tyskland har vi en virkelig høj standard for dommere.

Lad os gå langt tilbage: Hvordan kom du egentlig i gang med håndbold?
Simon Hennig: Da jeg var meget ung, spillede jeg fodbold for Handewitter SV. I folkeskolen gik jeg i samme klasse som Maximilian Lipp. Hans far Peter var tidligere målmand i SG og trænede os derefter i flere aldersgrupper. Min familie var alligevel interesseret i håndbold. Mine bedsteforældre havde sæsonkort i 40 år. Min mor spillede i lang tid, og min far var tidligere Bundesliga-træner for kvinderne i TSV Jarplund-Weding.

Hvad er dine første minder, der har med SG at gøre?
Simon Hennig: Den første gang, jeg var der, var i Fördehalle. Jeg var der med mine bedsteforældre. Vi sad på siddepladserne bag målet. Men jeg har ikke længere nogen specifikke minder om de enkelte kampe i Fördehalle.

Havde du nogle idoler dengang?
Simon Hennig: Jan Holpert og Lars Christiansen var de første store navne, som jeg forbinder med det tyske mesterskab i 2004. Jeg husker især tilskuerne og festlighederne foran hallen. En anden spiller fra dengang var min træner i en periode: Andrej Klimovets.

Drømte du som ung om at blive professionel håndboldspiller?
Simon Hennig: Enhver dreng, der kommer fra Flensborg eller Handewitt og spiller for SG, lever denne drøm. For mig var denne drøm stadig til stede i en alder af 17 eller 18 år. Men så fik jeg en knæskade med bruskskader. Så indså jeg, at jeg var nødt til at spille et andet kort.

Du blev træner. Kan du kort skitsere din karriere som træner?
Simon Hennig: Flensborg - det ville være meget kort. Jeg har aldrig været andre steder. Efter skolen tog jeg et frivilligt socialt år hos støtteorganisationen get in touch. Så gik jeg på universitetet og tjente lidt ekstra penge som håndboldtræner. Jeg gik fra F-ungdom til D-ungdom. Så spurgte Lewe Volquardsen mig, om jeg havde lyst til at arbejde på deltid for Flensborg Akademi. Det blev hurtigt til fuldtid. Jeg trænede A-youth og U23. Da Michael Jacobsen stoppede i 2022, overtog jeg den sportslige ledelse af akademiet. Jeg overtog også samarbejdspartneren DHK Flensborg i en sæson. Det lykkedes os at rykke op i 3. division.

Hvornår blev du klar over, at du gerne ville være assistenttræner for SG?
Simon Hennig: For to år siden. Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med unge mennesker på akademiet og opmuntre dem. Men jeg har også altid været interesseret i at arbejde for min klub i Bundesligaen. Da Mark Bults afgang var en realitet, troede jeg ikke, at jeg havde en stor chance, men jeg ville gerne vise min interesse. Så kom Anders Eggert, men jeg sad sammen med Nicolej Krickau og var involveret i arbejdet med Bundesliga-holdet. Da stillingen som assistenttræner blev ledig igen, søgte jeg. Der var opbakning fra holdet og gode diskussioner med Pajo, Ljubomir Vranjes og også Holger Glandorf. Jeg havde ingen erfaring som træner i Bundesligaen, men jeg var i stand til at overbevise dem nok til, at det ikke virkede som en for stor risiko at arbejde sammen med mig.

Hvordan fulgte du træningen og kampene i sidste sæson?
Simon Hennig: Jeg hentede de akademispillere ind, som var nødvendige for at have en fuldtallig trup. Til træning observerede jeg de taktiske aspekter og gav støtte, når de arbejdede i tre forskellige grupper. Til kampene førte jeg statistik, som trænerne havde brug for til deres taler. Til hjemmekampene sad jeg lige bag bænken og kom derefter med ind i omklædningsrummet. Ved udekampe sad jeg foran skærmen derhjemme og kunne nås på min mobiltelefon.

20251118-IAJ14523 — Afsluttende arrangementer med Aleš Pajović.

Hvordan er dit forhold til akademiet nu? Er du stadig med til kampene oftere?
Simon Hennig: Jeg prøver, men kun i baggrunden. Jeg sad lige ved siden af bænken til den første ungdomsholdskamp. Det var virkelig svært ikke at kunne hjælpe nogle af de drenge, jeg havde arbejdet med i flere år. Jeg var tilbage i januar og gemte mig i et hjørne af tribunen. Jeg besøger akademiet cirka en gang om måneden. Men kun for at drikke en kop kaffe. Vi taler mest om private ting.

Du har allerede rejst til Frankrig, Rumænien og Spanien med SG. Er de mange rejser en omvæltning for dig?
Simon Hennig: Ja, og jeg havde forestillet mig, at det ville være lettere. Vi bliver hentet i Flensborg, mad og hotel er bestilt, og det er dejligt at arbejde eller se serier i bussen. Alligevel undervurderede jeg, hvor udmattende det kan være at undvære sin egen seng i flere dage. Jeg hører fra vores spillere og fra andre bundesligaklubber, at denne sæson har været endnu hårdere end tidligere. Der er ofte konstellationer med to kampe på knap 48 timer.

Et sidste spørgsmål: Hvad laver du egentlig, når du ikke har travlt med håndbold?
Simon Hennig: Først og fremmest er der min kone, familie og venner. Jeg er også en stor sportsentusiast. De seneste olympiske lege var et ægte højdepunkt. Om vinteren er der færre sportsgrene, som jeg ikke er interesseret i, end om sommeren. Men jeg kan også rigtig godt lide at se NHL eller tennis. Fodbold er ikke min topprioritet, men jeg håber virkelig, at Norden vil være godt repræsenteret i Bundesligaen i næste sæson.

20250921-IAJ11454 — Individuelle diskussioner på bænken.

Oprettet af ki